Der er stor forskel på hvad en racekat koster. En killing til kæl kan fås fra helt ned til 2.000 og op til 10.000.
Som med så meget andet kan man generelt sige at kvalitet (og sjældenhed) koster.
En killing fra opdrætter der tester sine katte for arvelige og smitsomme sygdomme, fodre sine katte og killinger med kvalitets mad, holder kattene på en god måde, og som gør et stort arbejde for at kun bruge gode og raske katte i avl – ja, en sådan killing koster.
En opdrætter af en lille/sjælden race har yderligere omkostninger forbundet med køb af nye avlskatte, fordi disse ofte må importers fra udlandet. Derfor vil racekatte, hvor der er få opdrættere nogle gange også være dyrere.
Naturligvis kan man være heldig og finde en god killing til en lav pris og omvendt kan man være uheldig og købe en dyr killing som viser sig ikke at være det man betaler for.
Som killing køber, er det rigtig vigtigt at være kritisk og finde nøje ud af hvad det er, man får for pengene.
Man skal ikke bare købe det første det bedste – alle killinger er jo søde. Men sørge for at man får købt en killing som man har glæde af i mange år. Køber man det forkerte kan det blive rigtig dyrt i dyrlæge regninger og sorg !
Det er dyrt.
For de fleste opdrættere er opdræt ikke en forretning der skal tjenes penge på. Men opdrættere er jo også almindelige mennesker med regninger der skal betales, så der er grænser for hvor mange penge man kan sætte til ved et kuld killinger. Så nogle af de løbende udgifter ved at have killinger vil man gerne have dækket.
Og så skal man også tænke på at alt det praktiske arbejde med killinger (og der er meget !) får man jo ikke noget for.
Nogle eksempler på hvad for nogle udgifter der ligger 'bag' en killing:
At have killinger – dyrt
Dyrlægeomkostninger for sund killing uden problemer er omkring 2500-3000 kr: 2 x vaccinationer og helbredscheck, neutralisering, chip/øre tatovering (registrering i katteregister), dyrlæge attest inden killing flytter hjemmefra.
Måske får killinger lidt tynd mave eller øjenbetændelse mens de vokser op - så tester man for at være sikker på at der ikke er parasitter eller virus. Det koster gerne 1500 og op pr. killing hvis man får lavet en fuld test profil. Hvorfor er det vigtigt at teste ? Fordi man som køber ikke er interesseret i en killing med smitsomme sygdomme - fordi det kan ende med at koste en masse penge i dyrlægeregninger. Specielt hvis man har andre dyr der bliver smittet af nye killing.
Killinger spiser meget og bruger meget kattegrus. Se info længere nede om omkring omkostninger ved lødig mad.
Jeg beholder killinger til de er 16 uger og den sidste måned er de rigtig dyre at have på kost. Jeg kan bestemt godt forstå at nogle sælger killinger som 12 uger, men jeg beholder dem en ekstra måned fordi min erfaring er, at en måned mere med søskende og mor gør at de bliver rigtig gode og velsocialiserede katte. Det er også sepcielt vigtigt for killing, der flytter af sted som enekat.
Mine killinger får også killingpakke med med stor madpakke. Her er gerne for omkring 400-500 kr. Se eksempel på killing pakke her (kommer)
Nogle opdrættere har killinger i specielle rum. Det giver mindre arbejde, men ringere socialisering. Jeg har killinger i stuen og fra 7-8 uger løber de frit i huset. Det gør at de bliver fortrolige med dagligdagsting, men giver også en masse ekstra arbejde (rengøring) og slider på hus og inventar.
Når jeg har killinger kører vaskemaskine ca. en gang om dagen bare med ’killing ting’, og der er stort ekstra forbrug af rengøringsmidler, vand (opvask), køkkenrulle ect.
Kattemad – dyrt med vådfoder/råt kød, billigt med tørfoder.
Fodre man sine katte med råt kød og dåsemad er det dyrt. Det koster typisk mellem 50-100 kr. pr. kg. En voksen kat spiser omkring 200-400 g mad om dagen (naturligvis afhængig af størrelse og en gravid eller digende kat spiser MEGET !)
Killinger spiser rigtig meget. Jeg har læst at en killing i vækst spiser dobbelt af hvad en voksen kat spiser.
Det er 'dyrt' at fodre med råt/kvalitetsdåse mad, men i lægden er det billigt fordi man på sigt gør en god investering i sin kats sundhed som mindsker risiko for store dyrlægeregninger.
Men før man overhovedet kan få killinger skal man jo have nogle sunde og raske forældre katte.
Test for arvelige sygdomme er relativt billigt.
PKD (nyresygdom) koster omkring 250 kr. for selve testen. Hertil skal så lægges konsultation hos dyrlæge for at få lavet testen. Man kan lave test selv, men jeg mener at alle tests skal laves af dyrlæge så der ikke senere opstår tvivl om hvilken kat er testet. PKD DNA test laver man én gang.
HCM (arvelig hjertesygdom) koster 600 kr. at få scannet for på Landbrohøjskolen i København. Hos ens dyrlæge koster det vel omkring 1200 kr. Man scanner for HCM en gang om året de første 3 år af kattens leve tid, herefter når den er 5 år og igen når den er 8 år. Så en fuldt scannet kat vil have kostet omkring 3000 kr. - eller 6000 kr. hvis man ikke kan komme til København.
De penge en opdrætter bruger på at teste sine katte for arvelige sygdomme kan spare en killingkøber for mange penge. At have en kat med HCM er meget dyrt i dyrlæge regninger.
Test for smitsomme sygdomme er dyrt.
Når jeg tester en ny kat for FeLV, FIV, FHV, FCV og chlamydia med den bedste test metode (PCR) koster det omkring 3000 kr. for tests. Hertil kommer konsultation hos dyrlægen hvor test laves.
Import af nye katte er dyrt – meget dyrt.
At importere nye avls katte er nødvendigt hvis man opdrætter en sjælden race. Fordi man ikke kan finde avls katte lokalt. Opdrættere af mere populære racer importere også og det er rigtig godt fordi man så får nyt avls materiale og hermed mindsker indavl.
Prisen på avlskatte er meget forskellig fra race til race. Prisen kan svinge fra omkring 5.000 op til 30.000.
Hertil skal så lægges transport. Igen prisen varierer afhængig af hvor katten importers fra. Billigste transport jeg har haft har været omkring de 2000 kr., den dyreste omkring 7000 kr. Oven i det kan så komme div. afgifter og gebyrer i lufthavnen.
Så er der dyrlæge check af katten inden afrejse og evt. tests af sygdomme. Ligeledes når katten ankommer, vil mange teste katten for forskellige ting og holde den i karantæne i et par uger.
Oven i alt dette kommer så og en utrolig mængde tid for at finde den rette kat. Jeg regner med omkring 1-2 år til at finde katten og mange timer til at arrangere det praktiske.
Stamtavler – billigt for killinger, koster lidt mere for importer.
En killings stamtavle koster omkring 200 kr.
Har man købt en ny avlskat i udlandet koster det 400 kr. at få tavlen ’ind i’ Felis Danicas stambog. Hertil kommer at hvis man som opdrætter gerne vil have en stamtavle med ekstra generationer på import kat koster det mere at få original stamtavlen . Det dyreste eksempel på det er fra UK hvor det koster omkring 800 kr for en stamtavle med 8 generationer.
Fordi man importere en kat er det jo ikke sikkert at den udvikler sig optimalt og er egnet til avl. Gode opdrættere er meget selektive med hvilke katte der bruges til avl og det kan være dyrt at være kritisk og selektiv ! Man kan nemt risikere at bruge mange tusind kr. på en kat som man aldrig får afkom efter.